• Peak Energy fonden

    Som investor i Peak Energy-fonden bliver du en del af et spændende projekt med flere batteriparker. Her er, hvad du kan forvente: Årligt afkast: Forvent et gennemsnitligt årligt afkast på 9,5% (IRR). Dette er en attraktiv rentabilitet, der vil blive realiseret allerede efter 6-7 år. Langsigtet mål: Efter denne periode er målet at videresælge hele fonden. Dette er en spændende mulighed for investorer, der ønsker at deltage i den grønne energisektor og samtidig opnå en attraktiv økonomisk gevinst. 


    Vedvarende energi spiller en afgørende rolle i vores kamp mod klimaforandringer og reduktion af brugen af fossile brændstoffer. Men hvordan lagrer vi denne energi effektivt? Her er nogle af de mest lovende metoder til energilagring. Ved at kombinere disse teknologier kan vi udjævne udsving i energiefterspørgsel uden at ty til fossile brændstoffer.

    Pumpet hydro: Dette system indebærer at pumpe vand op ad bakke i perioder med lavt energiforbrug. Vandet opbevares i en reservoir og frigives gennem turbiner i perioder med høj efterspørgsel for at generere elektricitet. Hydropower, inklusive pumped storage, forventes at forblive verdens største kilde til vedvarende elektricitetsproduktion. Det spiller en “kritisk” rolle i at reducere CO2-udledningen og udfylde huller i energiefterspørgslen1.

    Batterier: Batterier har eksisteret siden 1800-tallet og omdanner kemisk energi til elektrisk energi. Teknologiske fremskridt og faldende priser betyder, at batterianlæg i stor skala, der kan lagre stadig større mængder energi, oplever rekordvækst. Det største batterienergilager i verden er Moss Landing Energy Storage Facility i Californien, USA, hvor det første 300 megawatt lithium-ion-batteri blev taget i brug i januar 20211.

    Termisk energilagring: Dette omfatter opvarmning eller nedkøling af materialer som f.eks. salt eller sten for at lagre energi. Termisk energilagring forventes at tredobles i størrelse inden 20301. Mekanisk energilagring: Dette system udnytter bevægelse eller tyngdekraft til at lagre elektricitet. Det kan omfatte svinghjul, der roterer for at opbevare kinetisk energi, eller fjedre, der komprimeres og frigives1. Verden over investeres der massivt i vedvarende energi. Men for at lykkes med omstillingen til vedvarende energi, har vi brug for at kunne lagre strøm. Vedvarende energi er nemlig kendetegnet ved, at produktionen kan svinge op og ned i takt med vejret.



    Kort om Peak Energy :
    Peak Energy-fonden er en akkumulerende fond, men der er også mulighed for løbende udbyttebetalinger. Dette afhænger af, om der er tilstrækkelig likviditet i fonden, og om den bestyrelse, som investorerne har valgt, beslutter at anvende midlerne til dette formål.
    • Forventet gns. årligt afkast (IRR) på 12% efter omkostninger  
    • Minimumsinvestering på DKK 750.000  
    • Fonden forventes videresolgt efter 8 år  
    • Samlet egenkapitalindskud på DKK 150 mio.

    Der er tale om en illikvid investering med en risikoklassificering på 6 ud af 7.  

     

    Hent materiale

    Få tilsendt materiale

    Se explainer om investeringscasen

    Flere måder at afregne på:

    Battery Storage er et område, der åbner op for spændende forretningsmuligheder. Vi kan tilbyde tre forskellige afregningsmetoder: 1: Salg af systemydelser FFR: Batterilagringssystemer kan bidrage til at stabilisere elnettet ved at levere hurtig og pålidelig strøm, når der er behov. Dette kan være en attraktiv forretningsmulighed for virksomheder, der ønsker at levere denne værdifulde tjeneste til energiselskaber og netoperatører. 2: Køb og salg af strøm mFFR: Hvis priserne i FFR kommer under pres, kan man flytte over i mFRR, hvor Energinet også har en forventning til en markant forøgelse af behovet. Batterilagring giver mulighed for at købe strøm, når prisen er lav, og derefter sælge den igen, når efterspørgslen er høj og prisen er tilsvarende stigende. Dette kan være en smart måde at udnytte markedssvingninger og maksimere fortjenesten. 3: Handel til eksisterende danske el-kunder Her kan man benytte kapaciteten til regulering af el-selskabernes egen balancer. Her arbejder man med prisforskellene mellem spotmarkedet, intraday-markedet, regulerkraft-markedet og balancekraft-markedet. Den større mængde energi der kommer fra vindmøller og sol mv. vil påvirke spotpriserne og dermed også priserne i intraday-markedet, hvilket vil øge mulighederne for profit ud over de gængse systemydelsesmarkeder.

     

     

     

    Behov for energilagring

    Produktion af vedvarende energi svinger op og ned hen over et døgn og i takt med vejret.

    Prognosen i Energinet’s Scenarierapport 2022-2032 om deres Forventninger til fremtidens Systemydelser. Det er tydeligt at Energinet forventer at behovet for FFR (den hurtige regulering hvor batterier er en af de væsentligste teknologier) forventes at stige dramatisk frem til 2032. Energinettene i de enkelte lande er ikke altid designet til at håndtere store udsving i energiproduktionen. Dette kan skabe udfordringer, især når det kommer til vedvarende energikilder som solcelleparker og vindmøller. Solcelleparker: Når solen står højt på himlen, producerer solcelleparker en betydelig mængde elektricitet. Hvis denne produktion overstiger efterspørgslen, kan det blive nødvendigt at afkoble solcelleparkerne midlertidigt for at undgå overbelastning af elnettet. Vindmøller: Vindmøller genererer strøm, når vinden blæser. Hvis vinden er meget kraftig, kan det føre til overskud af energi. For at undgå skader på udstyret eller overbelastning af nettet kan man bremse vindmøllerne i sådanne situationer. For at imødegå disse udfordringer arbejder energiselskaber og netoperatører på at optimere energinet og udvikle mere fleksible systemer. Dette inkluderer investeringer i batterilagring, som kan opbevare overskudsenergi fra sol og vind til senere brug, når efterspørgslen er højere. Batterilagring spiller en afgørende rolle i at skabe mere bæredygtige og robuste energisystemer.